Portrætkursus i Aarhus - Lær at male realistiske portrætter - for begyndere og let øvede

MALEKURSUS:
At male portræt

Torsdage kl. 11-14
Start: 31/10 2024

Malekursus hvor du kommer igennem hele processen inden for det klassiske portrætmaleri. For begyndere og let øvede.

Kursusstart 31/10 2024:

  • OKT: 31/10 2024
  • NOV: 7/11, 14/11, 21/11, 28/11 2024
  • DEC: 5/12, 12/12, 19/12 2024
  • 8 torsdage

[ Tilmelding nederst på siden ]

Om kurset:

8-ugers kursus hvor du lærer at male portrætter med akryl. Vi tager udgangspunkt i de klassiske teknikker, så du bliver fortrolig med processen i at male portrætter.

Kurset har fokus på det realistiske portræt. I løbet af malekurset vil du lære, hvordan du opbygger portrættet i forskellige faser og lag. Vi kommer igennem hele processen i portrætmaleriet.

Vi vil øve teknikker i frihånd med henblik på at opnå de rigtige proportioner i portrættet. Vi skal arbejde med portrætlighed, lys og skygge samt studere, hvilken vigtig betydning skyggerne har på det at skabe et portræt.

Vi skal naturligvis også studere nogle af de gamle mestre og se på, hvordan de malede portrætter.

Vi maler efter fotos, afstøbninger af klassiske figurer samt levende model.

Maleøvelserne vil også omfatte 'alla prima-teknikken’, hvor vi maler meget hurtigt og vådt-i-vådt for at fange det umiddelbare udtryk.

Redskaber: kul, akrylfarver, pensel samt paletkniv.

Kursets emner:

  • Baggrunden - forberede lærredet
  • Skitsen og komposition
  • Farvelære
  • Afstande, linjer, flader
  • Kontrast og valeur
  • Lys og skygge
  • Anatomi
  • Portrætlighed
  • Alla prima-teknik
  • Redskaber og maleteknik.

Modelhonorar er inkluderet i prisen.

Niveau:
Begyndere og let øvede.
Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau.

Antal deltagere:
Der er plads til 10 deltagere på holdet.

Materialer:
Tegneplader og staffelier stilles gratis til rådighed.

Brug af øvrige materialer* er inklusive:
Tegnepapir, akvarel- og akrylpapir, blyanter, kul, akrylfarver, pensler og paletknive.

Lærreder kan tilkøbes. Prisniveau 50-100 kr./stk.

Tidspunkt:
Kl. 11:00-14:00

Mødetid:
Kl. 10:45 (første dag)

Pris:
Kr. 2.500,- (inkl. brug af materialer*, modeludgifter, kaffe og te).

Opnå 10% rabat ved også at tilmelde dig kurset 'Lær at male I'.

Kursussted:
PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C

Underviser:
Peter Simonsen, billedkunstner/portrætmaler

Tilmelding

Husk venligst at oplyse navn, adresse og tlf., så vi kan oprette dig på kurset.

Vi sender en bekræftelsesmail til dig inden for et par dage efter, vi har modtaget din tilmelding.

I tilfælde af problemer med 'Tilmeldingsknap'.
Send i stedet SMS 2334 3298.

Weekend tegne- og malekursus i klassisk portræt. Kursus for let øvede og øvede Malekursus - weekendkursus i portrættegning og portrætmaleri. Underviser er portrætmaler Peter Simonsen

Kurset tilpasses den enkeltes niveau.

Indsigt og redskaber.

Inspirerende undervisning.

Små hold, tid til dig.