PS Kunstskole - Kreative tegnekurser og malekurser i Aarhus med faglig og inspirerende undervisning af Peter Simonsen billedkunstner

Generel information om kurser på PS Kunstskole

GENERELT:

Som udgangspunkt gennemføres alle kurser ved min. 1 deltager. PS Kunstskole forbeholder sig retten til at finde en anden underviser eller flytte kursusdato i tilfælde af sygdom fra underviser.

Retningslinjer under Corona...

KURSER INDDELT EFTER NIVEAU:

Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau og med fokus på personlig udvikling.

  • Begyndere: Kursister med ingen eller meget lidt erfaring med emnet, fx tegnet som barn/ung.
  • Let øvede: Kursister som har noget erfaring med emnet, fx tegner eller maler en gang i mellem.
  • Øvede: Kursister som har en del erfaring med emnet, fx tegner eller maler jævnligt.

BESTILLING/BETALING:

Udfyld venligst bestillingsformularen vedrørende det kursus, du gerne vil deltage på. Klik derefter på "Tilmeld"-knappen. Når vi har modtaget din tilmelding, fremsender vi inden for et par dage en mail med information om kurset, om betaling samt andet praktisk til dig.

Betalinger af kursusbeløb foretages via bankoverførsel. PS Kunstskoles kontonummer samt seneste betalingsfrist vil fremgå af den mail, du modtager fra os.

BEMÆRK VENLIGST:

Du er først sikret plads på et kursus, når hele kursusbeløbet er indbetalt. Din indbetaling er samtidig en bekræftelse på, at du ER tilmeldt kurset.

OVERNATNING:

Her kan du finde en oversigt med forslag til hoteller, Bed & Breakfast m.m.

AFBESTILLING:

Afbestillinger skal meddeles skriftligt til PS Kunstskole via mail til kurser@artgallery-ps.com. Ved afbestilling indtil 14 dage før anførte kursusstart tilbagebetales det indbetalte beløb minus et gebyr på 300 kr. pr. person (500 kr. pr. person ved sommerkurser). Derefter er tilbagebetaling ikke mulig. Ved akut opstået sygdom tilbydes du en ny kursusdato.

FORCE MAJEURE:

I tilfælde af at undervisningen påvirkes af ekstraordinære begivenheder, som PS Art Gallery/PS Kunstskole ikke har kontrol over (fx krig, naturkatastrofer, epidemier og lign.), vil PS Art Gallery/PS Kunstskole tilbyde at undervisningen flyttes til andre dage.

KURSUSSTED:

PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C

Kontoret er åbent mandage kl. 14-16. Ring på 42 83 02 19 eller skriv til kurser@artgallery-ps.com.

RUTEVEJLEDNING

Stedet ligger i Latinerkvarteret ca. 10 minutters gang fra Hovedbanegården, hvorfra det også er muligt at benytte Letbanen og køre i retning mod galleriet og kunstskolen. Nærmeste Letbane (af-/påstigning) ca. 100 meter.

Kort over området og rutevejledning findes her...

PARKERING:

Af- og pålæsning er muligt i baggården. Nærmeste parkering er Navitas-bygningen beliggende ved havnen ca. 200 m fra galleriet/kunstskolen.

På nogle af Aarhus Kommunes P-pladser er det billigt at parkere på søndage og på Helligdage. Regler fremgår af de respektive P-skilte.

Andre P-pladser:
DOKK1 ved havnen, Latinergården (Borggade) samt Sallings og Magasins P-huse.